DAF Trucks har sidste år styrket sin position yderligere på det europæiske lastbilmarked. Med en rekordmarkedsandel på 16 % i det tunge segment (16 tons+) er DAF nu det næststørste tunge lastbilmærke i EU*. Desuden er DAF førende på markedet i segmentet for tunge traktorer med en markedsandel på 19,1%.

Med en markedsandel på 16,0% styrkede DAF sin position på det europæiske marked for tunge lastbiler i 2012 (2011: 15,5%). DAF er nu det næststørste lastbilmærke i EU og markedsleder i Holland, Belgien, Storbritannien, Polen, Tjekkiet og Ungarn og det største importmærke i Tyskland. Med en markedsandel på 19,1% er DAF nummer et i segmentet for tunge traktorer.
Det samlede marked for tunge erhvervskøretøjer i EU i 2012 var omkring 222,000 enheder, et fald på cirka 9 % sammenlignet med et år tidligere, hvor 242.500 lastbiler var registreret i dette segment. DAF forventer, at markedet for tunge lastbiler i Europa i år vil nå op på 210,000 til 250,000 køretøjer. I det lette segment – hvor DAF er aktiv med LF – faldt det europæiske lastbilmarked til 55.300 enheder i 2012 og forventes at stige en smule i 2013, da mange kunder forventes at købe Euro 5-køretøjer forud for introduktionen af Euroen 6 emissionskrav i 2014.DAFs markedsandel i 6 til 16 tons klassen steg fra 9,0% i 2011 til 11,5% i 2012, også en ny rekord.





